Den Store Smørrebrød Encyklopædi // Corner 2019

SAMSUNG CAMERA PICTURES

I Den Illustrerede Smørrebrød Encyklopædi af Jesper Aabille fortælles historien om det danske smørrebrødsbord, helt uden ord og med simple tegninger, der illustrerer ingredienser og fremgangsmåde – i en æstetik inspireret række af saml-selv-brugsanvisninger. Akvarellerne er udført efter digitaltvektorbaseret illustrationer som skabelon. Skridt for skridt og i langsomt tempo mindes læseren om skønheden ved at røre en majonæse fra bunden, stable en æggemad efter alle kunstens regler eller panerer en rødspætte filet. De indrammede akvareller vil kunne opleves i special konstrueret smørrebrøds-akvarel-holder. Her går smørrebrødets lag-på-lag systematik igen. Hver limning, hver dyvel samles i en kødpålægs- eller skaldyrssymbolik. Et funktionelt udstillingsmøbel, der sammen med rammerne underbygger etkategoriseringssystem, som også ligger bag smørrebrøds-systematiseringen i encyklopædien. Udstillingsmøbelet består af en række forskellige træsorter, som alle symboliserer de forskellige elementer af fx brød, pålæg og pynt i en given smørrebrødsklassiker. Det duftende valnøddetræ er brødet. Den fint stribede ask er fiskepålæg. Den bastante mahogni er kødpålæg og den danske klassiker, elmetræet, er det færdige stykke smørrebrød