PIZZAVÆSNET

Jeg er af model ICD 3402 Plasma og var strandet i ikke-rummet efter en teleportering. Det var ikke en usædvanlig bivirkning ved masseteleportation – teknologisk muligt at forhindre, men ekstremt energikrævende. Væsenligt en selve produktionen af ICD’er (Independent Battle Drones), derfor bliver funktionen ofte deaktiveres under teleportation, medmindre det drejer sig om UHB’er (Unique Highranking Biomasse).

Jeg var blot uheldig – et forudsigeligt tab ved billig langdistance-teleportering – og befandt mig strandet i ikke-rummet. En uheldig situation.

Nå, men jeg begyndte at udforske ikke-rummet. Ikke fordi der var noget at udforske – for som navnet antyder, er der netop intet her. Det blev til nogle ret ensforming efterretninger, indtil en dag, hvor noget usædvanligt og yderst usandsynligt skete: En lille portal dukkede op og førte et sted hen.

Jeg vurderede, at ethvert sted måtte være mere interessant end dette – og sprang igennem.

Portalen førte til et besynderligt sted, hvor alt var grønt og firkantet. Jeg registrerede det grønne som planter, men kunne ikke finde noget i mine infoarkiver, der nævnte, at planter voksede i firkantede blokke. Det måtte være lokal programmering. Det, jeg fandt mere interessant, var en opstabling af keramiske blokke, registreret som en stenovn.

De næste uger observerede jeg denne stenovn og så, hvordan flere UB’er (Unique Biomasse) samledes omkring den og formede runde næringsenheder, som de placerede i ovnen. Ovnen blev opvarmet med tørret biomasse, kategoriseret som plantearten bøg. De varme næringsenheder kom ud efter få minutter og udsendte en vidunderlig duft, som jeg registrerede med mine luftsensorer. Disse næringsenheder blev identificeret som “pizzaer”.

Uge efter uge observerede jeg, hvordan UB’erne gang på gang samledes omkring stenovnen, spiste pizzaer og hyggede sig. Så tænkte jeg for mig selv, at det ville være skønt selv at være en stenovn – et samlingspunkt for al denne hyggelige aktivitet.

Og så slog det mig, at jeg jo ikke længere behøvede at være en kampdrone. Jeg var sandsynligvis allerede registreret som tabt og inaktiv. Jeg kunne gøre, hvad jeg ville.

Så jeg tog min plasmastrålegenerator ud og erstattede den med en stenovn. En fair handel. Jeg besluttede mig for at udforske denne nye verden.

Efter nogle ugers rejse fandt jeg et dejligt grønt stykke jord ved siden af en lokalitet beboet af NUB’er (New Unique Biomass). Her besluttede jeg mig for at slå mig ned – og i den anledning var det tid til et nyt navn: Pizzavæsnet.