Kajs bruser kiosk

I Værebro Boldklubs spæde start var der ikke ret mange klubfaciliteter. Der var end ikke en kiosk, hvor tørstige spillere og tilskuere kunne købe kolde drikkevarer i kampens hede. En dag besluttede en af Værebros centrale skikkelser, ‘Tykke Kaj’ (i dag ville han nok gå under navnet ‘Kraftige Kaj’), at komme problemet til livs. Han havde fundet et lille sted i boldklubbens omklædningsrum, hvor han kunne sælge øl og vand. Der var ikke meget plads, men han kunne lige akkurat klemme et køleskab ind under en af de fire brusere i omklædningsrummet. Senere udvidede han endda kiosken og solgte drikkevarerne ud af vinduet. Kajs bruser-kiosk blev en uundgåelig del af Værebros Boldklub og gad ‘badebajeren’ en helt ny betydning.

Fortællingen Kajs bruser kiosk er en del af kunstværket Fortællingernes Bord skabt af Jesper Aabille i 2022-23.