Pølsernes By // Kunsthal 6100

Om udstillingen Pølsernes By:

I 1992 fandt Håndværkerforeningen i Haderslev på sloganet “Pølsernes By”. Der blev opsat skilte ved byens indfaldsveje, lavet flag og historien om Haderslev – Pølsernes By nåede vidt omkring. Men ikke alle byens borgere var lige begejstrede…

Jesper Aabille har taget det tidlige forsøg på bybranding op til kærlighed og nysgerrig behandling. For måske siger et slogan som “Pølsernes By” meget mere om byen, end vi lige tror. Og hvem ved: måske er det faktisk lige netop pølsen, som kan samle byens borgere.

Jesper Aabilles udstilling byder på en række pølserelaterede værker. Blandt andet en pølseoversigt, en stor fællespølse, et pølsebroderiværksted og samarbejder med byens mange pølseproducenter. Meget mere om det senere!!