Koh-i-Noor
Dybbølsgade 60
1721 Kbh V
DK
www.koh-i-noor.org

Forestil Dem:
De vil gerne pynte op uden for Deres butik og stiller en dejlig potteplante ud, men ser alle Deres gode intentioner gjort til skamme pga. diverse vandalisters (m/k) uundgåelige luner. Det behøver ikke være sådan.
Panserpotten er en urtepotte beregnet til offentlige rum i højrisikozone for hærværk. De fiberbetonfyldte stålprofiler gør konstruktionen modstandsdygtig over for de fleste bevæbnede personangreb såsom kølle, metalrør, lavkaliber skydevåben, kanonslag, kastestjerner samt cykelkæder.
Ud over butiksfacader er det oplagt at placere panserpotten på torve og pladser, ved busstoppesteder og fodboldstadions eller foran plejehjem og spisesteder med smørrebrødsservering. Man kan også forestille sig mere midlertidige placeringer af panserpotten, som når der afholdes vigtige messer, konferencer og religiøse sammenkomster. Der arbejdes på en ”ambassademodel”, som er en extra stor panserpotte beregnet netop til disse formål.
Panserpotten kan desuden overfladebehandles, så den passer til Deres helt specielle stil og livsanskuelse, og man kan sagtens tænke sig en panserpotte dekoreret med eksotiske yin/yang symboler, et festligtsvastika eller – hvorfor ikke? – et af de mange populære billeder af Che Guevara eller Mao. Kun fantasien sætter grænser. Og med panserpotten sender man et tydeligt signal til hærværksmænd (m/k) om, at der må være en grænse: Nok må være nok!


fra udstillingen på Kohr-i-Noor